Snart hel rask

I begyndelsen af juni deltog jeg i et QiGong kursus i stilarten Enlightenment QiGong. Den kunne jeg godt lide og valgte at satse på at få den "banket på plads", så jeg kunne deltage i teachers class i Barcelona primo oktober og blive certified teacher.

Det lykkedes!

Og samtidig har jeg sideløbende fået stiftet et anpartsselskab, der i morgen åbner en akupunkturklinik på Amager (http://jiankang.dk). Selv om jeg ikke selv skal stå for akupunkturen - det har jeg ansat en meget dygtig kinesisk akupunkturlæge til - så har det krævet en stor indsats med at få det hele etableret, og det har jeg kunnet klare uden at blive træt og løbe sur i det. For et år siden ville det slet ikke have været muligt!

Så der er håb for alle med binyretræthed om, at de kan komme videre i deres liv!
God fornøjelse!

Stor fremgang

På det seneste har jeg flere gange tænkt, at jeg måske er ved at være rask. Da jeg nok fik mit knæk og blev ramt i 1980, kan det jo være svært at huske, hvordan jeg havde det. Og jeg er jo heller ikke mere den samme, som jeg var. Jeg er blevet en del år ældre.

Ved slutningen af året løber mit nuværende lager af piller ud, og så er det meget tænkeligt, at jeg stopper.

I juni var jeg til et foredrag med en amerikansk forsker, der ad moderne vestlige teknologiske veje går ind og piller ved vores hjernes funktioner og stimulerer områder, der af forskellige områder har mindre aktivitet. Det skrev jeg en artikel om til et QiGong-blad, hvor jeg sluttede med at skrive:

"I løbet af foredraget fik jeg mere og mere det indtryk, at vestlig videnskab efterhånden kan eftervise noget af det, kineserne har vidst i flere årtusinder, og som vi reelt gør, når vi laver QiGong."

I lørdags var jeg så til et foredrag i Malmö om Xin Ping eller Peace of Mind Therapy, der har rødder i traditionel kinesisk medicins flere tusinde år gamle viden. Det er en kinesisk professor, der har gravet nogle gange lidt glemte metoder frem, og vi fik blandt andet at vide, at man er i stand til at kurere mange års gamle skader, der har ligget gemt inde i kroppen, og som har givet kroniske lidelser, som vestlig medicin ofte må give op overfor. Man skal bare lige have at vide, hvordan man gør det.

Min krop er klogere end mig, er jeg blevet klar over, og den strejker, når jeg ikke behandler den godt. Behandler jeg den godt, bliver den glad, og jeg bliver glad.

En vigtig underskriftsindsamling

EU er lige nu ved at indføre en lovgivning som betyder at ALLE NATURLIGE VITAMINER OG MINERALER kun kan sælges på recept via apotek og at mange af de naturlige former for vitaminer og mineraler bliver forbudt – helt uden sundhedsmæssige årsager .

Det er først og fremmest Lægemiddelindustriens lobbyister i EU, som det er lykkedes at få gennemført denne ændring af EU lovgivningen, som vil omfatte alle lande i EU. Hvorfor skulle
lægemiddelindustrien presse en sådan lovgivning igennem? Svaret er enkelt: Lægemiddelindustrien oplever at flere og flere mennesker vælger at tage naturlige kosttilskud i stedet for syntetiske lægemidler. Det giver færre penge i kassen. Det er især absurd, at lægemiddelindustrien skal lykkes at gennemføre en sådan lovgivning i betragtning af at det i dag er videnskabeligt veldokumenteret
at selv korrekt brug af lægemidler er 4 hyppigste dødsårsag (efter hjertesygdom, cancer og hjerneblødning).

Det som du kan købe i Matas og helsekost butikker efter januar 2010 vil stort set kun være kosttilskud med et alt for lavt (uvirksomt) indhold af overvejende syntetiske vitaminer og mineraler. I værste fald kan dette betyde at hundrede af tusinder af mennesker vil dø eller blive invaliderede fordi de ikke kan få lov til selv at vælge at tage de kosttilskud, som er bevist at kunne forebygge og i mange tilfælde behandle mange af vore livsstils sygdomme. Vi kan i fremtiden ikke længere selv bestemme om vi vil tage kosttilskud – HVIS IKKE LOVGIVNINGEN ÆNDRES. DU KAN VÆRE MED TIL AT FORHINDRE DETTE VED AT UNDERSKRIVE EN PROTESTSKRIVELSE. Det tager kun nogle få minutter og din underskrift kan være med til at afgøre om du kan bevare din frihed til selv at vælge om du vil tage kosttilskud i fremtiden.

De behøver en million underskrifter (signaturer) for at ændre lovgivningen. De har allerede over 450.000, men det haster med de sidste underskrifter. Vi anbefaler varmt at i underskriver denne protest skrivelse.

Klik på dette link:
http://www.eliant.eu og udfyld denne protestskrivelse og tryk på "signature" og videresend mailen til andre du kender.



Jeg anbefaler dig at deltage i protesten af hensyn til din egen personlige frihed.

Lidt kinesisk livselixir

Fra mine erfaringer i kinesisk medicin og QiGong kan jeg fortælle følgende:

I 1970'erne fandt vestlige forskere omsider frem til endorfinerne (som kineserne kalder livselixir). Kemisk svarer de til opium og morfin, men de er 1.000 gange stærkere. Endorfiner er hverken skadelige eller vanedannende. De produceres af kroppen og anvendes til at skabe glæde eller dæmpe smerte, og de stimulerer immunforsvaret.

Recept:

3 trin til fremstilling af endorfiner

1. Tænk på en dejlig oplevelse
2. Nyd oplevelsen i alle detaljer
3. Endorfinerne frigøres - lad dem flyde gennem kroppen og ind i musklerne.

Gentag gerne recepten flere gange daglig, f.eks. når du alligevel må tage en ufrivillig pause: medens du venter i supermarkedskøen, i bus eller tog eller bare tager et lille hvil eller pause.

Og man kan ikke få for meget.

Som om jeg ikke får piller nok

Lige for øjeblikket spiser jeg 24 piller ekstra, dvs 67 piller pr dag, idet jeg får nogle kinesiske piller for at give mig lidt mere energi. Der skal tages 8 piller 3 gange daglig.

Og så spiser jeg stadigvæk mine tre daglige måltider og med lidt frugt som mellemmåltid.

Frem og tilbage

Lige som jeg tror, at nu går det meget bedre, så kommer der nogle dårlige dage.

Og sådan var det vist også før, jeg kom til at lide af binyretræthed, men der satte jeg mig ikke ned og opgav at komme videre. Det skifter jo, og sådan også her. Selv om det jo ville være rart, at det kun gik fremad.

Så det gælder bare om at leve videre og have det så godt som muligt.

Du behøver da ikke noget at spise!

Når jeg er ude at spise, hvad enten det nu er på restaurant eller privat, så kommer ovennævnte eller en lignende bemærkning ufravigeligt. Med alle de piller må du da hurtigt blive mæt.

Møjsommeligt må jeg så forklare, at der jo er tale om vitaminer og mineraler, der opløses og indgår i kroppens processer.

Andre undrer sig over, at jeg slet ikke har problemer med at indtage så mange piller. Jeg skulle måske gå over til at fortælle dem, at det er mit "slik".

Kendskabet vokser

Da jeg første gang søgte på Google på "binyretræthed", var der to hits. Jeg har lige søgt, og der er da 781. Og det er altså ikke mine allesammen.

Godt det også går fremad, selv om det går langsomt.

Op og ned og ligeud

Der er op og nedture med sådan en langvarig behandling. Det værste er, at der ikke rigtig er nogen, man kan konsultere og få at vide, hvor man befinder sig henne i forløbet.

Jeg har nu holdt kuren i 15 måneder, og jeg fortsætter mindst året ud. Det har jeg nemlig bestilt piller hjem til. Så må jeg se sidst på året, om jeg synes, jeg vil fortsætte.

Hvad skal der dog blive af dig?

Når jeg var hjemme på besøg hos min gamle mor, hændte det af og til, at jeg fik et "anfald" og måtte lægge mig og sove på hendes sofa i nogle timer.

Nu havde jeg som barn et godt sovehjerte, men det var jo ikke ligefrem meningen med at rejse til Odense og besøge min mor, at jeg så skulle ligge og sove.

Jeg var startet som selvstændig revisor men havde været nødt til at stoppe, da jeg ikke rigtig magtede at arbejde normalt. Så hendes bekymring gik jo på, om jeg nogensinde blev rask og fik noget at leve af resten af livet.

Forskellen på et brækket ben

Da min sygdom virkelig begyndte at få indflydelse på mit liv, havde jeg det sådan, at jeg måtte sove ganske meget. Jeg kunne godt stå op efter at have sovet en god nats søvn, spise morgenmad, og så måtte jeg lægge mig og sove adskillige timer.

Jeg boede på det tidspunkt i Ishøj, og ofte fik jeg i telefonen det forslag, at jeg skulle gå en tur ned til stranden, og når jeg så kom hjem, var jeg sikkert frisk igen.

Det var naturligvis venligt ment, men det var rent faktisk møgirriterende. Når jeg gik min sædvanlige tur ned til stranden og hjem igen, tog det sædvanligvis omkring en time. Når jeg kom hjem, var der gået en time, og jeg havde det ikke spor anderledes eller bedre. Først når jeg havde sovet nogle timer, fik jeg det lidt bedre igen.

Derfor min sammenligning med et brækket ben. Ingen ville foreslå en person med brækket ben at gå en tur til stranden for at blive rask! Jeg blev rent faktisk efterhånden ret irriteret over den slags forslag i stedet, og det gav mindre kontakt med venner og bekendte.

Og det er slet ikke godt!

Yderligere et godt tegn

Da jeg her lidt over middag stod og trænede min nye QiGongstilart, havde jeg på et tidspunkt øjnene åbne. Jeg lagde pludselig mærke til, at det tranceagtige blik, hvor jeg ligesom ser uden at se, har åbne øjne men ser alligevel ikke, næsten var tilbage.

Nu skal jeg bare stille og roligt have konstateret, om jeg også snart igen kan visualisere, altså med lukkede øjne "se" farver og ting. Det kunne jeg en gang midt i 90'erne, hvor jeg var på et kursus med en meget inspirerende underviser, Franck Simonsen, der desværre nu er død. På kurset, der foregik i meget smukke omgivelser på Henne Mølleå Badehotel, foretog vi blandt andet nogle "fantasirejser" siddende i vore stole.

En skæg lille konstatering

Da jeg her til morgen sad med min Berlingske, begyndte jeg at gætte Krydsogtværsen på bagsiden af Magasinet. Det satte nogle tanker i gang!

For mange år siden gættede jeg mange krydsogtværs, men efter jeg blev syg af binyretræthed, har jeg ikke kunnet tage mig sammen eller klare det. Nok et lille tegn på at jeg er ved at blive rask.

En skræmmende start

Det kan virke meget skræmmende at skulle starte på en kur med at helbrede sig selv ud fra bogens oplysninger.

At skulle finde ud af hvilke produkter der skal købes, og hvor de kan købes. Hvilket firma i USA kan du handle med, og hvad med told og moms?

Jeg var så heldig at komme i kontakt med den person, der havde gjort mig opmærksom på bogens eksistens via en blog, og han kunne heldigvis give mig nogle tips og ideer, så jeg kom forholdsvis problemfrit i gang.

Derfor råder jeg de, der nu skal begynde på kuren til at tage det stille og roligt. Kuren varer fra ½ til 2 år, så tag det bare roligt fra starten og så skal resultaterne nok melde sig. Undervejs kan du jo altid foretage de nødvendige ændringer.

Her på denne blog har jeg tænkt mig at blogge omkring binyretræthed, som jeg er ved at helbrede mig selv fra. Binyretrætheden opstod nok omkring 1980 som følge af ekstrem stress.
Mere følger.

Du kan læse mere omkring min kur på min hjemmeside om binyretræthed