torsdag den 1. marts 2012

torsdag den 4. februar 2010

Blot en lille opdatering

Selv om jeg er blevet rask, har jeg ikke nedlagt denne blog eller min hjemmeside http://binyrerne.dk.

Der er jo stadig nogen, der bliver ramt, og i 2009 var de så heldige, at bogen om binyretræthed udkom på dansk.

Jeg opdager stadig af og til lidt nyt omkring binyretræthed og får af og til nogle henvendelser, som jeg forsøger at besvare så hurtigt som muligt.

Refleksioner og opdagelser lægger jeg ind på min hjemmeside.

lørdag den 9. maj 2009

Kuren sluttede ved årsskiftet 2008/9

Og jeg har det stadig godt og slet ikke de problemer, jeg tidligere måtte døjes med.

Der har været kræfter til at få klinikken til at køre, og jeg har det fint.

Link til min klinik

Link til min QiGong

Den danske udgave af bogen om binyretræthed skulle udkomme 12. juni 2009.

søndag den 4. januar 2009

Snart slut på kuren

Så er nedtrapning af kuren i fuld gang, ja den nærmer sig afslutningen. Adrenergize er der kun til få dage, medens der er lidt mere af Raw Thyroid. Efterhånden som pilleglassene tømmes, kommer ikke nye.

Kom til at tænke på, at det var læger, der i 1997 indstillede mig til førtidspension, fordi de kunne konstatere, at jeg led af noget for dem ukendt. 10 år senere går jeg på eget initiativ på en kur, der knap to år senere har helbredt mig.

Og lægeverdenen eller samfundet er ikke interesseret!

Hvorfor?

torsdag den 30. oktober 2008

Snart hel rask

I begyndelsen af juni deltog jeg i et QiGong kursus i stilarten Enlightenment QiGong. Den kunne jeg godt lide og valgte at satse på at få den "banket på plads", så jeg kunne deltage i teachers class i Barcelona primo oktober og blive certified teacher.

Det lykkedes!

Og samtidig har jeg sideløbende fået stiftet et anpartsselskab, der i morgen åbner en akupunkturklinik på Amager (http://jiankang.dk). Selv om jeg ikke selv skal stå for akupunkturen - det har jeg ansat en meget dygtig kinesisk akupunkturlæge til - så har det krævet en stor indsats med at få det hele etableret, og det har jeg kunnet klare uden at blive træt og løbe sur i det. For et år siden ville det slet ikke have været muligt!

Så der er håb for alle med binyretræthed om, at de kan komme videre i deres liv!
God fornøjelse!

søndag den 14. september 2008

Stor fremgang

På det seneste har jeg flere gange tænkt, at jeg måske er ved at være rask. Da jeg nok fik mit knæk og blev ramt i 1980, kan det jo være svært at huske, hvordan jeg havde det. Og jeg er jo heller ikke mere den samme, som jeg var. Jeg er blevet en del år ældre.

Ved slutningen af året løber mit nuværende lager af piller ud, og så er det meget tænkeligt, at jeg stopper.

I juni var jeg til et foredrag med en amerikansk forsker, der ad moderne vestlige teknologiske veje går ind og piller ved vores hjernes funktioner og stimulerer områder, der af forskellige områder har mindre aktivitet. Det skrev jeg en artikel om til et QiGong-blad, hvor jeg sluttede med at skrive:

"I løbet af foredraget fik jeg mere og mere det indtryk, at vestlig videnskab efterhånden kan eftervise noget af det, kineserne har vidst i flere årtusinder, og som vi reelt gør, når vi laver QiGong."

I lørdags var jeg så til et foredrag i Malmö om Xin Ping eller Peace of Mind Therapy, der har rødder i traditionel kinesisk medicins flere tusinde år gamle viden. Det er en kinesisk professor, der har gravet nogle gange lidt glemte metoder frem, og vi fik blandt andet at vide, at man er i stand til at kurere mange års gamle skader, der har ligget gemt inde i kroppen, og som har givet kroniske lidelser, som vestlig medicin ofte må give op overfor. Man skal bare lige have at vide, hvordan man gør det.

Min krop er klogere end mig, er jeg blevet klar over, og den strejker, når jeg ikke behandler den godt. Behandler jeg den godt, bliver den glad, og jeg bliver glad.

torsdag den 28. august 2008

En vigtig underskriftsindsamling

EU er lige nu ved at indføre en lovgivning som betyder at ALLE NATURLIGE VITAMINER OG MINERALER kun kan sælges på recept via apotek og at mange af de naturlige former for vitaminer og mineraler bliver forbudt – helt uden sundhedsmæssige årsager .

Det er først og fremmest Lægemiddelindustriens lobbyister i EU, som det er lykkedes at få gennemført denne ændring af EU lovgivningen, som vil omfatte alle lande i EU. Hvorfor skulle
lægemiddelindustrien presse en sådan lovgivning igennem? Svaret er enkelt: Lægemiddelindustrien oplever at flere og flere mennesker vælger at tage naturlige kosttilskud i stedet for syntetiske lægemidler. Det giver færre penge i kassen. Det er især absurd, at lægemiddelindustrien skal lykkes at gennemføre en sådan lovgivning i betragtning af at det i dag er videnskabeligt veldokumenteret
at selv korrekt brug af lægemidler er 4 hyppigste dødsårsag (efter hjertesygdom, cancer og hjerneblødning).

Det som du kan købe i Matas og helsekost butikker efter januar 2010 vil stort set kun være kosttilskud med et alt for lavt (uvirksomt) indhold af overvejende syntetiske vitaminer og mineraler. I værste fald kan dette betyde at hundrede af tusinder af mennesker vil dø eller blive invaliderede fordi de ikke kan få lov til selv at vælge at tage de kosttilskud, som er bevist at kunne forebygge og i mange tilfælde behandle mange af vore livsstils sygdomme. Vi kan i fremtiden ikke længere selv bestemme om vi vil tage kosttilskud – HVIS IKKE LOVGIVNINGEN ÆNDRES. DU KAN VÆRE MED TIL AT FORHINDRE DETTE VED AT UNDERSKRIVE EN PROTESTSKRIVELSE. Det tager kun nogle få minutter og din underskrift kan være med til at afgøre om du kan bevare din frihed til selv at vælge om du vil tage kosttilskud i fremtiden.

De behøver en million underskrifter (signaturer) for at ændre lovgivningen. De har allerede over 450.000, men det haster med de sidste underskrifter. Vi anbefaler varmt at i underskriver denne protest skrivelse.

Klik på dette link:
http://www.eliant.eu og udfyld denne protestskrivelse og tryk på "signature" og videresend mailen til andre du kender.



Jeg anbefaler dig at deltage i protesten af hensyn til din egen personlige frihed.